top of page
Billede af Shifaaz shamoon

Individuel terapi

Alle mennesker oplever fra tid til anden svære og belastende situationer.

Vi kommer ud for hændelser der røster eller chokerer os. Vi oplever tab, kriser og sorg. Nogen gange vil forventninger enten fra vores omgivelser, eller os selv, presse og stresse os. Det er en del af livet, og nogen gange kan vi rejse os ved egen hjælp, andre gange har vi brug for en hånd. Individuel terapi kan være en måde at rejse sig hurtigere på, da du ikke er selv om det.

Samtaler med dig i fokus

Det er ikke alle, der har lært hjemmefra, at tale om deres følelser, eller mærke dem. Det kan kræve stort mod og beslutsomhed at gå i gang med at åbne op og turde fortælle om hvordan man har det. Nogle mennesker har lært at vi kun taler om de gode ting, at alt hvad der kan ligne kritik, må vi gå med selv. I længden er det alt for svært at bære selv.

Selvom du ikke lige nu er 100 meter mester i alt det der med følelser, så kan du sagtens lære det.

 

Individuel terapi er samtaler med dig i fokus. Hvor der skabes mulighed for, at du kan komme til at forstå dig selv, din situation, dine reaktioner og dine følelser bedre. Kort sagt lærer man sig selv bedre at kende gennem samtalerne.

Når du opnår øget indsigt og forståelse i forhold til dine følelser og mønstre vil den øgede bevidsthed gøre det nemmere for dig at bearbejde dem og derved vælge den ny kurs stedet for at køre i en gammel uønsket rille.

 

Sammen skal vi finde de ressourcer du har, som kan støtte dig i nye handlemuligheder. Jeg vil støtte dig i din udviklingsrejse, så du opnår større bevidsthed, indre ro, øget selvkærlighed, mere trivsel, livskvalitet og glæde.

 

Måske har du forberedt hvad du gerne vil tale om når du kommer, så tager vi afsæt i det. I samtalerne vil jeg hjælpe dig ved at pege på forskellige områder som vi også kan tale om, eller have fokus på. Det er dig der afgører, hvad der er relevant, eller skal have opmærksomhed.

bottom of page